Botilbud

Socialpsykiatriens døgnboliger under servicelovens § 107 og § 108 er botilbud til borgere med svære sindslidelser, demens, senhjerneskade og sindslidende med misbrugsproblematik (dobbeltdiagnose).

Aktuelt er de fleste døgnboliger beliggende på Saxenhøj i Sakskøbing. Der er desuden boliger i Nykøbing.

Borgere i døgntilbud har behov for hyppig personalekontakt og støttebehov på ydertidspunkter af døgnet og ugen (sen aften, nat og weekend). Borgergruppen er primært kendetegnet ved, at de ikke kan rummes andre steder på grund af deres adfærd.